Jubilæums fis
På mit arbejde var der en god kollega der havde 10 års jubilæum. Og for at lave lidt fis med hende, lavede jeg denne, som hun så SKULLE gå med hele dagen.


På mit arbejde var der en god kollega der havde 10 års jubilæum. Og for at lave lidt fis med hende, lavede jeg denne, som hun så SKULLE gå med hele dagen.


For noget tid siden var jeg på broderi kursus hos Karen Marie Degn og fik en masse information og bunker af inspiration. Jeg lavede dette her

Der, den aften var grobunden. Jeg lovede at vise resultatet af arbejdet. Så her kommer det…
Prøven bliver nok aldrig andet. Men dette er hvad der kom ud af det…


Et tørklæde med cirkler, der nu prydet en gine i Stof og Stil, Roskilde. ( jeg prøver at huske at tage et billede .)
Jeg syntes det er så hyggeligt og meditativt at broderer, så det er ikke sidste gang der bliver gang i syrammen..
Jeg har også været i gang med at lege med de nye træ og porcelæns perler vi har fået i butikken.
Lidt efter samme fremgangsmåde som når jeg leger med knapper. Her er lidt af det der er kommet ud af det.

Det blev også til lidt hårspænder med bånd og perler samt øreringe kun med de glansfulde porcelæns perler og lidt flere halskæder.
Man kan jo slet ikke lade være med det fristende udvalg.

…At gå på museum. Også med børnene. De ser bare nogle andre ting end vi andre gør. På grund af deres højde, men også deres umiddelbarhed. De er s.. lige glæde med om det er “rigtig” kunst. Bare det giver dem en oplevelse og pirrer deres fantasi.
Så i den royale ånd, har vi været i Roskilde domkirke og se alle kisterne og Dronning Magrethe den førstes sølv kjole…

Nød lærer nøgen kvinde, at … tage sig sammen til at sy en ny kjole, til julefrokosten i morgen.
Lavet på en aften. Og af stof fra lageret. Kan ikke blive meget bedre…
Så skal den bare pimpes med høje hæle og store smykker.



Jeg tror næsten at genbrug er et tema, her hos mig, i disse dage. For endelig er jeg blevet færdig, med min vinterjakke.
Jeg startede faktisk på den sidste år, men nåede ikke at lave den færdig, før vinteren var forbi.
Jeg har brugt 3 par cowboybukser og over 1000 m snor, for at få de fede jeans lommer, stikninger og detaljer applikeret, på min jakke. Dertil er brugt en varmende termo-isolering, så jeg kan holde varmen og noget Aqua farvet poplin, jeg alligevel havde på lager.
Og resultatet…Ja, jeg er super glad for min jakke og har fået mange kommentarer fra kollegaerne på jobbet.



Jeg har en forkærlighed for garn der skifter farve. Så da jeg så et halstørklæde i et vindue, i sådan et garn måtte det bare med hjem. Og se her nu har jeg et.
Jeg har givet det frynser af baby wool garn. Og lidt bling bling, med en hæklet blomst, der bare måtte have lidt guld i sig.
Og så var der lige de smukkeste pink æbler, der bare smager skønt af efterår og fri. De lå der i det grønne græs og skulle reddes fra græsslåmaskinen. Nu ligger de i min frugtskål.




Jeg havde besluttet at i denne weekend skulle jeg tage mig tid til krea sysler. Jeg fandt alle knapperne frem og den gode voksede bomulds snor og gik i gang. Men…
Der gik ikke lang tid, så var drengene med. Super hyggeligt og der blev lavet en masse smykker.
Dejlig slappe lørdag.

I armbånd. Jeg kunne ikke beslutte mig i dag, og tog lidt af det hele. Brændt orange ( stor favorit ) mørk pink og lyserød. Perfekt til at muntre mit mandagshumør op.
For det første:
Jeg er blevet ret vild med at lave patchwork blomster brocher og har lavet en hel bunke i forskellige farver og mønstre. Og de er nu til salg. Man kan også bestille en af dem jeg har lavet til julegaver (nr. 1-7) og alle koster 60 kr pr stk / 2 stk 100 kr plus porto. Skriv en mail hvis du er interesseret og jeg sender et konto nr.

For det andet:
Du har nu chancen for at pryde dig med lidt ekstra bling…
Jeg vil i anledning af, at jeg nu igen, er blevet 25 år
gerne forære en broche efter eget valg i en – Give Away – der bliver udtrukket 1 marts.
Skriv en kommentar, vis et billeder og/eller link til dette indlæg og du får et lod i bunken. Husk at skrive hvilken broche der er din favorit.
Lidt flere billeder af “julegodterne”
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Årets hjemmelave julegaver var en mindre broche produktion

Brocherne håber jeg skaber glæde, hvor de er kommet frem. De var tænkt til at pynte eller lukke en jakke eller til at samle et tørklæde.
…fra Mor og mormor, samt lidt nye svampe.

Jeg har brugt et af de broderede pudevår, min mormor havde lavet til min mor, da hun var en ung pige, til den posede lomme. Sat et satinbånd i underkanten og lidt svampe over lommen, for at give lidt farve.

Den krøllede udgave og den færdige nederdel ser sådan her ud. Dejligt at få brugt lidt af mine genbrugt minder.
Mønsteret er fra Stof og Stil, lommen har jeg selv fundet på.
Jeg har for noget tid siden fået et blad udklip af min svigermor, fra Hendes verden. Her viste de hvordan man strikker fingerringe.
Så på min ferie var jeg udstyret med hæklepind og broderigarn…hmm…Ja jeg sagde jo inspiration…
Dette fik jeg den yndigste ring ud af. (Hæklet efter metoden til Karen Klarbæks armbånd)


Næste gang vil jeg prøve at lave ringen med overfald og en knap. Så den bliver en rå prinsessering.


Så er elefanterne kommet marcherende…

Satte en almindelig løbegang i halsen, med snoretræk, der er dekoreret med stofrester som snoreende.

lavet lidt arbejde for et firma der hedder Scan-horse. Jeg er ansat som Freelance konstruktør og tjekker deres vareprøver inden de godkendes til produktion. Samt laver målskemaer og simple forklarende arbejdstegninger. Her er et smug kig på hvad de og jeg laver…

Det sker jo at man falder over et stykke stof eller to, man bare med det samme ved hvad man skal bruge til, og sådan havde jeg det da jeg så dette stykke stof. Det var bare helt klart en ny cardigan til min gardarobe.

Den kan bruges over en bluse eller skjorte nu, eller over en sommerkjole når varmen tager mere til…jeg glæder mig allerede…
Den er så lang, at den når mig til knæhaserne, så man skal passe på man ikke træder i den, hvis man har siddet på hyg..tro mig jeg ved det
Jeg er også med i Påskegave til en fremmed og dette er hvad jeg har sendt afsted i dag…
Et dejligt blødt tørklæde i påskehare brun, med super tøse lyserøde bånd på. Håber det falder i smag hos min modtager…
Er det ikke noget med at man siger, at de dage efter nytår afspejler hvordan det kommende år vil se ud ?? Jeg syntes vi har haft et hektisk nytår indtil videre, men vi havde en dejlig nytårs aften (trods syg storebror) Og jeg havde selvfølgelig lavet en kjole til lejligheden. Sådan i 7′ende time…Men sådan er det jo bare med mig. Når jeg ved det ikke tager lang tid at lave, venter jeg med at gøre det til det næsten er for sent…

Her er lidt billeder af kjolen og min presse-sky søn og jeg nytårsaften…
For at få lidt glamour glimmer tog jeg et sort/glimmer tørklæde på som bælte, så havde jeg også lidt frynser. Og så farver i form af store øreringe, hårpynt og makeup. For helt sort er bare ikke mig…
Kjolen er lavet af et stykke flæsestof og kantet med foldeelastik, sådan at jeg ikke behøvede at sætte en seperat elastik i halsen og så rynkerne i halsåbningen sidder som jeg vil have dem, og ikke samler sig på midten. Jeg lagde også kjolen op med foldeelastikken, sådan bare for at give en heltid. P.s. Flæseren var noget dumme at klippe i og sy, da de hele tiden vender og drejer sig, men skulle hæftes for ikke at travle.
Så er det jo lige af manden i mit liv har fødselsdag i dag. Og han skal da have en gave fra hjertet.
Noget der kan kramme ham, når jeg ikke er der og holder ham varm når han på gå-ben må hente drengene i vinterkulden alene.

Halstørklædet er lavet af den dejligste alpaca og med en påsat hæklet “hemmelig” lomme, i babywool, som jeg er lidt forelsket i. (Og så i limegrøn…forår kom hid)
Selvfølgelig lavet så den passer til denne fede hue, der både varmer og hjælper mand og børn…den er købt på Redbarnet.dk

Tillykke min kære.
Hen over julen har jeg været i gang med at strikke et tørklæde i rib, af babywool i forskellige farver. Og er blevet helt vild med at arbejde i babyulden og med at strikke, for så kan jeg faktisk læse blogs og drikke the samtidig. Og det er jo lidt svært ved symaskinen.
Jeg har brugt lidt brogede farver til tørklædet: hvid, brun, lys blå, petrol, lilla og mørk lilla, samt en rast guld og koksgrå, sådan lige til at bryde det hele og gøre det K’sk (Katrine’s).

Men jeg kan også mærke forårets kommen, som flere af jer her i bloglandia har bemærket, så jeg tror lige jeg skal have lidt grønne farver og måske den lyserøde (for at opveje manglen på Jean) med hjem fra arbejde i morgen. Første dag efter en lang, god og tiltrængt ferie.
Næste strikke projekt skal måske være en “red barnet hue”, men det skal så ikke være i uld pga. alergi fare. Hvis i ikke kender projektet så tjek det ud her:
Alle strikkere burde give et bidrag !!
Så blev det også lige til en ny kjole i sort/grå/hvid batik, med 4 bille symærker der kravler op af ryggen og ned af min skulder. Lidt rock chik har man da lov at være engang imellem.
Sort/grå/hvid mangler jo alle de farver jeg plejer at have på, så det tog lidt overtalelse at tage den på, men den er rigtig fin og jeg skal nok blive glad for den, med en masse farvede accessories til…Måske nogle nye sko:-)
Jeg har lige lavet to ny ting. men ingen af tingene er blevet helt “rigtige”.
jeg har lavet armbånd á lá Karen Klarbæk rouleau armbånd, men båndene var blevet lidt for smalle, og meget sværer at vende. og knappen er derfor for stor, rent kompositionsmæssigt.
Og såhar jeg efter lang tid endelig fået lavet den quilt-jakke, jeg gerne ville have.Men den er bare rigtig stiv i det…Daaaaaa…Men Aaaaaaah… det kunne blive så godt. Har dog ikke helt opgivet jakken og armbåndene.
Så det må blive en fortsættelse følger…
Jeg havde lige lidt hjemmearbejde. Der var lige et stykke stof der skulleomdannes til en glimmertop og et tørklæde med frynser.
Man må jo gøre hvad man kan for at sælge varen. Og denne hører til mit ansvarsområde.
Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Det faldt også i smag, her hjemme, hos manden i mit liv. Han blev dog lidt skuffet, da han hørte resultatet, bare skulle bruges til udstilling
Jeg har opdateret lageret og har følgende stoffer på lager, hvis du lige står og mangler eller føler dig fristet til en tidlig julegave til dig selv eller til de fremtidige julegaver til dine kære.
Priserne er
Rib: 10 kr/m
Jersey: 20 kr/m
Skjorte stoffet/tynde faste stoffer: 15 kr/m
Bukse/faste stoffer: 20 kr/m
Pels/Isoli/Jakke uld/Strik: 20 kr/m
For mere information om materiale o.l., skriv en kommentar eller mail (info@kasign.dk)
For 14 dage siden var der voksen tur (læs Jannic og jeg, uden børn) til Malmø. Vi var noget uforberedt på turen, men løb ind i både kulturnat/galleriaften og kunsthåndværkermarked. Så turen var en kæmpe succes og en stor inspirationskilde til fremtidige projekter.
Noget af det jeg lagde mærke til på vores tur i shoppinggaderne var at der i vinduerne, mange steder, var vist kæmpe store strikkede tørklæder. Så sådan et skal jeg jo også have. jeg har jo kun en lille tørklæde fetissh…jeg kiggede endnu en gang i gemmerne, for jo jeg har et stort lager (af alt), og fandt noget mørk grå Alpaca, noget irgrønt soyabønnegarn (super blødt) og noget grønt effektgarn, og så en rast…? perfekt!
Og her er resultatet. Et mega, varmt og også noget tungt mega tørklæde, jeg elsker det. så vinter, kom bare an.
Jeg har lavet lange frynser for enderne og langs den ene langside. For jeg elsker jo dimser…..
Men det er nok lige varmt nok endnu, at have på……Nu må vi se om jeg kan vente !
Den er af lidt ældre dato, men er stadig god at have her i efterårs stormene. Jeg havde en frakkeuldrest og havde lidt ondt i halsen så jeg bandt det rundt om halsen mens jeg arbejdede. …….IDÈ…….
Jeg klippede stumpen lidt til, hæklede rundt om den et par gange, sådan at det lignede en rå blondekant. Garn typen og farverne var hvad jeg havde på lager og af acryl. men så har de også en klar farve…Acryl er ikke så galt at det ikke er godt for noget……..
Jeg lavede nogle hæklede blomster til at holde sammen på det korte halstørklæde, men bruger det nu bare med en skjult sikkerhedsnål i.
Materialer: Uld stump eller andet blødt og kraftigt stof og nogle “glade” garnrester.
Elsker det og kan bruge det til alt….